Man bliver grim af ikke at dele, og derfor giver jeg dig herunder nogle helt gratis små og nemme broderimønstre, så du hurtigt og nemt kan komme i gang med at brodere – og måske give en hjemmelavet gave til en, du har kær.
RASERI BRODERI
Broderistens
VOODOO
nålepude
Stik ALLE dine nåle i klovnefjæset og få afløb for eventuelt raseri og frustration!
HENT GRATIS MØNSTER HERFree pattern english versionEller køb som broderikitGRATIS BRODERIMØNSTER -KVINDETEGN
Et godt gammeldags kvindetegn kan man sgu altid bruge!
Det kan ryge på dit slips eller
blot i glas og ramme – your choice
Værsgo og kamp-brodér!

H Y L D E S T T I L D A I S Y
Jeg ELSKER vores dronning!
Hun er både begavet, sjov OG sygt dygtig til at brodere!
Det er tre ting, der slet ikke er dumme sammen.
Tre andre ting der heller ikke er dumme sammen er en fransk hotter, en juicebrik og en smøg!
Daisy ved det og nu kan du sgu lave treenigheden i tændstiktøj.
God fornøjelse!
Jeg er måske verdens varmeste fortaler for håndarbejde på promiller
Det ER bare sjovere!
Her får du mønsteret
til en bette bajer
Den kan du jo knalde på skjorteflippen
eller måske bare
i en nøglering…
Uanset hvad siger jeg SKÅL!


GRATIS BRODERIMØNSTER – HOTDOG
Altså, nu har jeg jo stået i pølsevognen på Harald Jensen Plads for sådan ca. 375 år siden
og jeg ved sgu nok hvordan man laver en håtter..!!
Nu kan du selv stikke en, og hvis du for alvor skal give den gas, kan du jo knalde den i en nøglering.
Tryk på knappen herunder og download det fine broderimønster af en hotdog, som du så kan putte i en nøglering, bruge som bogmærke eller bare sidde og kigge henført på. Det bliver ikke meget smukkere!
Bon appetit!



ER DU HELT FORTVIVLET OVER
at du kun har broderimønstre med katte i overalls, egern med seler og delfiner med utroligt fjollede hatte?
Og gad du godt lave noget
med en
anelse mere rock’n’roll over sig?
Så er her en lille gave til dig:
ET GRATIS BRODERIMØNSTER PÅ ET SEJT DØDNINGEHOVED
Sku’ du have lyst til give den mere gas med nål og tråd, så kan du finde broderiudstyr, broderikits og meget mere i min lille online kiosk – du kan også booke en workshop med mig:
Knyt eller brodér sylten!
Den søde juletid byder jo på alskens vidunderligheder – blandt andet også sylte!
Jeg ved af erfaring at den med fordel kan knyttes, men nu kan du fandme også brodere den!
God jul for fa’en!
DOWNLOAD PDF MØNSTER HER
BRODERISTENS HÅNDTEGN – GRATIS BRODERIMØNSTER
Download gratis mønsterark
Her får du Broderistlogoet i en brodérbar version
– med og uden rock on-lillefinger.
Så kan du sy det på dit tøj som et håndtegn for indforståede ..!
Broderisthåndtegnet er ligesom Broderist.com designet af Grafikbutik.dk

