fbpx
Aarhus C DK
+45 24 26 84 03
trine@broderist.com

Tips til broderi

Sådan kommer du i gang med at brodere

Skal jeg begynde at brodere? Ja, for faen da. Selvfølgelig skal du begynde at brodere, og det behøver faktisk ikke være så svært. Herunder får du fire tips til atkomme godt i gang. 
Jeg – aka Broderist Trine Runge Jessen – kan anbefale etstartersæt, hvor du skal brodere tre fine bandeord – fuck, pis og satans – som giver dig mulighed for at starte stille ud og ende som ekspert. Og bande højt undervejs. Kom i gang!

GØR DET NEMT FOR DIG SELV

Der er ingen grund til at begynde med at brodere Mona Lisa med 117.000 sting. Begynd med at brodere et let motiv, så du oplever succesen af at blive færdig. Og få et flot resultat.

BRODER NOGET, DU KAN LIDE

Vælg at brodere noget, du kan lide. Det er fedest at sidde og nørkle med noget, man kan lide, og derfor skal du brodere noget sjovt. Jeg har en række gode bud blandt mine startersæt – måske er en pølsemix eller en Jakabov eller noget helt tredje noget for dig. 

RO PÅ MED TEKNIKKEN

Der er sgu aldrig en kat, der ser, om din bagside ligner lort. Derfor skal du bare fyre den af med en masse sting og se dit fine broderimotiv tage form – fuck så, om en teknikprofessor ikke giver dig topkarakter. For det gør jeg!

GØR DET HYGGELIGT AT BRODERE

For nybegyndere kan broderi hurtigt ende med noget med spændte skuldre helt oppe under ørene. Det er der ingen grund til. Broderi er hyggeligt. Så sænk skuldrene, tag et sting ad gangen, sæt dig godt til rette og snup en top og en Blomme i Madeira til. 

BRODERI PÅ PROMILLER

Hva’ faen er det her for et sted?!

Hvis vores bedste venner Google eller Hestenettet har sendt dig herind på min side, ja, så undrer du dig måske over, hvad fanden det er for noget. Beklager. Jeg hedder Trine Runge Jessen, og jeg er vild med at brodere og vil gerne have endnu flere til at elske broderi lige så højt, som jeg gør. Jeg har nok en lidt anderledes tilgang til broderi end de fleste, da jeg elsker at brodere sære ting som pølsemix, Jakabov og Pis, Fuck og Satans. Og drikke øl imens. Du kan komme til workshops hos mig eller købe nogle af mine fine broderisæt her på siden. 

GÅ TIL MIN BRODERI WEBSHOP

JEG VISER, HVORDAN DU BRODERER

Man bliver grim af ikke at dele. Sådan lyder et af mine – naturligvis sande – mantraer, og derfor har på YouTube lagt et hav af gode og kloge og dygtige videoer, hvor jeg viser dig store og små teknikker og tips og tricks, som alle er med til at gøre dig til en endnu mere proff broderist. Gå på opdagelse i min video-univers, hvor du også kan underholde dig med pinlige klip fra mine halvfulde Brodegaer.

SE MINE TEKNIKVIDEOER PÅ YOUTUBE

MINE GRATIS BRODERIMØNSTRE

Jeg har designet en række nemme broderimønstre, som er til at overskue at kaste sig over som begynder. Du kan finde dem helt gratis ved at klikke på knappen herunder. Mangler du kvalitets garn til dit broderi, kan du finde en masse fine farver, som jeg har udvalgt her, og hvis du mangler stof, saks eller måske noget helt tredje, er det måske at finde her

FIND ET GRATIS BRODERIMØNSTER HER