Broderikit: MATROSKYS
350,00 kr.
MATROSKYS
Stik lige de her boys! Sailor-kærlighed på smukkeste klinge.
Mønsteret findes også i bogen “Broderistens Broderede Tatoveringer”
Beskrivelse
Uanset hvilken form, farve eller mønster kærlighed kommer i, så er jeg kæmpe fan!
Man kan bare ikke få for meget kærlighed!
Her er det to smaskforelskede letmatroser, der virkelig har skudt papegøjen ved at finde hinanden og nu mødes i et glædeligt gensyn.
Spids læberne og kast dig ud i kærligheden!
Mønsteret stammer fra min bog “Broderistens Broderede Tatoveringer”, hvor du finder en perlerække af mageløse maritime mønstre.
Kittet indeholder:
1 broderinål uden spids, str. 24
1 stykke Aida broderistof 5,4 “Ivory” 40 x 40 cm
10 dukker DMC fordelt på 9 farver
Mønster printet med sort/hvide symboler
Oversigt med symbolforklaring, antal farver og sting pr. farve
Motivet broderes med hele korssting og det anbefales at sy med 2 tråde
Motivstørrelse: 22 x 22 cm
Vaskeanvisning: maskinvask på 30 grader – håndvask hvis du ikke har nerver til vaskemaskinen
De 6.910 korssting kan med fordel indrammes og hænges op i entréen, så alle, der kommer ind i dit hjem, kan se at her er der plads til al slags kærlighed. Du kan naturligvis også lave et patch, som kan ryge på alt fra cowboyjakken til muleposen.
Opskrifterne er kun til privat brug. Opskriften må ikke kopieres, videresælges eller omfordeles.Ej heller systematisk salg af produkter lavet efter opskrift.