Vandopløseligt Aida
Prisinterval: 50,00 kr. til 60,00 kr.
Det her vandopløselige aida er intet mindre end genialt, hvis du vil have broderi overført på din bodystocking, din bøllehat eller bare en gammel t-shirt.
Mål: 22 x 15 cm (1 ark)
Vælg mellem klar eller lyserød (Lyserød ses meget tydeligere på lyst aida!)
Beskrivelse
Det er megasvært at brodere direkte på strikkede tekstiler som f.eks. en t-shirt og få stingene til at ligge i snorlige rækker. Det hjælper dette geléstof dig med!
Geléstoffet minder om en blanding af husblas og et plastic-chartek. Det er okay blødt at arbejde med, men man skal være varsom med ikke at spilde vand (eller øl) på det, da det opløses af vand/væde.
Det har samme størrelse (5,4 sting pr. cm) som det Aida, der er i alle mine broderikits og som jeg også sælger i metermål.
Sådan gør du:
- Regn ud hvor stort et stykke du skal bruge (tæl dig frem) og klip det ud.
- Ri det stykke geléstof du skal bruge fast på tekstilet, som du vil overføre til.
- Brodér nu gennem både geléstof OG tekstilet. Det er vigtigt, at du husker at hæfte godt både når du starter og afslutter på en tråd. Især hvis det er noget, der skal kunne holde til en masse ture i vaskemaskinen.
- Fjern ritrådene.
- Læg det hele i blød i ca. 40 grader varmt vand i 5-10 minutter. Pist væk er geléstoffet og tilbage står nu kun broderiet – arhmen hvor smart er det lige??
OBS! Fås nu også i en lyserød variant, som er ret genial til lyse tekstiler!!

“Man skal typisk bruge meget lidt til sine projekter, så det lille stykke rækker langt. Det går fint væk i vask uden problemer.” Ses
Yderligere information
| Farve | Klar, Lyserød |
|---|













