Aarhus C DK
+45 24 26 84 03
trine@broderist.com

Workshops

W O R K S H O P S

2021 er året hvor vi forsøger at holde al råddenskab væk med nål, tråd og alkohol!
Kom til broderi-workshop med Broderisten og få en megasjov aften med en ret skæv tilgang til broderiet som omdrejningspunkt.

Alle kan være med og der er grinegaranti!


Du vælger selv hvilket tema, du har lyst til at kaste dig over og der er mange gode broderikits at vælge imellem:


  – Broderede bandeord
  – Aarhussættet
  – Broderi og bold
  – Heavy metal
  – Girl Power
  – Tattoobannere med fuck, nej og pyt
  – Broderistes ABC

Det får du:
Tre sjove timer fyldt med kreativt samvær.
Et af de ovenstående broderikits (værdi 199,- kr.) med mønstre og materialer samt undervisning i, hvordan det bruges.
En håndbajer at styrke sig på og det er naturligvis en Ceres Top!


Workshoppen er absolut fri for teknik-udskamning, og der fokuseres på udtryk frem for teknisk snilde. Alle kan være med uanset niveau, men en minimumsalder på ca. 13 år anbefales.


Covid-19
De til enhver tid gældende coronarestriktioner overholdes naturligvis og du skal kunne fremvise gyldigt coronapas.

Se workshops og datoerSe broderikits her

Særlige arrangementer

Broderisten rykker gerne ud med nål og tråd!

Det kan være til teambuilding, polterabend, kreaklubber og meget andet.


Kontakt mig på trine@broderist.com hvis du har brug for et skræddersyet arrangement.

Følg @broderist og #syskævtsammen #broderistworkshop

Salg af færdige værker

Der er desværre ingen værker til salg lige nu – sorry guys!
TIL GENGÆLD kommer der snart de fede opskrifter og kits på nogle af mine værker.
Så kan du selv komme i gang med nål og tråd eller tvinge en ven til at stikke for dig.