Broderisten Trine Runge Jessen
Broderist Trine Runge Jessens kærlighed til korsstingsbroderi begyndte, da hun som 10-årig i skolen blev præsenteret for opgaven at brodere servietringe!
Både fænomenet “servietring” og det at lave korsstingsbroderi herpå, var for hende en helt ukendt verden. Og de motiver, hun blev foreslået var helt åndssvage. Men fællesskabet omkring aktiviteten faldt hun for med det samme. Trine Runge Jessen er uddannet tekstildesigner på Designskolen i Kolding. I 15 år havde hun sammen med tekstildesigner Helene Jensen virksomheden Sen-Sen, der lavede boligtekstiler som ingen andre.Korssting på en ny måde
For nogle år siden kastede hun sig igen over korsstingsbroderiet, for at undersøge, om det kunne noget, hvis man fandt på nogle lidt sjovere motiver. Der var alt for mange dumme små dyr i befordringsmidler derude – og ikke mindst egerner med seler eller delfiner med sommerhatte.
Hun lagde frisk ud med at gengive LP-coveret fra Sex Pistols’ album Never Mind The Bollocks i 1:1 – og det vil sige ræddi mange gule sting! Se albumcoveret herShop i Broderistens kiosk!
Her opdagede hun så ved samme lejlighed vigtigheden af at bruge ordentlige materialer! Rigtig træls, når broderegarnet falmer, som man siger. Brug nu noget ordentligt garn for faen!
Derfor kan du også være sikker på, at de produkter, du kan købe her i Broderistens egen broderikiosk er absolut kvalitetsgodkendte. Hun køber kun ting ind til shoppen, som hun selv kan stå inde for at bruge. Desuden laver hun gode små instruktioner på Youtube og TikTok, så du ikke skal bruge krudt på at lave alle de klassiske fejl. Når nu ‘andre’ har gjort sig nogle erfaringer i den retning … Find Broderisten på TikTok her Køb broderisæt, mønstre, garn, stof og tilbehørBroderifællesskab
Trine Runge Jessen har skabt nye fællesskaber og communities, hvor der deles, hvor fedt det er at brodere: medbroderister joinede og blev en del af community’et omkring korsstingsbroderi.
Find Broderist på Facebook Find Broderistens facebookgruppe om sjovt og skørt broderi her: “Embroidery without fucking flowers and bunnies” er et fællesskab i verdensklasse! Her kan du hente den vildeste inspiration og se hvad andre galninge får ud af nål og tråd. Der er også altid hjælp at hente og det er ikke så dårligt endda!Mediedarling for sjovt broderi
Trine har optrådt i en hel del medier indenfor de sidste par år. Her kan du f.eks. se Louise Wolff få en nærdødsoplevelse af grin over Trines facon og univers i Go’morgen Danmark
Broderisten on tour
Broderisten Trine Runge Jessen har siden da turneret land og rige rundt og holdt workshops, oplæg og foredrag om broderi og har inspireret mange mennesker til at gå i gang med at eksperimentere med at brodere. Unge som gamle af alle køn.
Her på sitet kan du finde Broderistens shop og se meget mere om events og workshops samt læse om tips og tricks og se masser af Broderistens egne arbejder. Book event med Broderisten herSalg af færdige værker
Jeg har desværre ingen færdige broderede værker til salg – sorry guys! TIL GENGÆLD kan du købe broderisæt, bøger om broderi og alt udstyr til broderi lige her og selv komme i gang med nål og tråd eller tvinge en ven til at stikke for dig.